Vores målsætning er at fremstå som en kvalitetsbevidst virksomhed med et højt serviceniveau, der leverer kvalitetsarbejde til den rette pris.
For at sikre fortsat eksistens og udvikling for vores fag, er det vores idé altid at levere et stykke arbejde, der indfrier kundens forventninger i henhold til den indgåede aftale.
Vi glæder os til at komme i gang med jeres projekt, eller høre om jeres idéer.
Send os en mail under kontakt os, eller ring for et uforpligtende tilbud.
Familiefirmaet startede op i 1984 og har igennem årerne udviklet sig i takt med de store ændringer der er sket inden for området med maskinbroderi. Denne udvikling har, også inden for dette fag, været stor og spændende. Udviklingen af broderimaskiner og udviklingen af software programmer til designfremstilling har været overvældende og rigtig interessant at følge med i.
Vi har kørt med broderimaskiner helt fra de gamle maskiner med én enkelt nål, manuel farve-skift og papir logobånd og op til effektive 12 nåls maskinhoveder med automatisk farveskift og indlæsning af designs som alm. computerfiler på disketter eller via kabeloverføring. De nye software programmer har også gennemgået en voldsom udvikling og er blevet rigtig spændende og præcise at arbejde med. De indeholder nu mange flotte skrifttyper, forskellige former for mønstrer og faconer – alt sammen ”features” der er medvirkende til, at vi i dag kan fremstille flotte og individuelle løsninger til firmaer og private.
Vi har gennemgået mange forskellige kurser omkring designfremstilling og er blevet undervist af de bedste udenlandske broderigrafiker ligesom vi har haft kursusophold hos softwareprogrammører i Argentina, Tyskland og kurser i Danmark.
Firmaet har også igennem årerne skiftet ejere løbende og vi er nu 3 familiemedlemmer der styrer den daglige drift med butik og en hel del broderiarbejde for forskellige forretninger i lokalområdet, men også som ”medhjælp” for kolleger i resten af landet når de kommer i pressede situationer.
Vi vil under disse forskellige faneblade give jer et indtryk af hvad vi arbejder med og hvordan vi kan udsmykke rigtig flot arbejdstøj til jeres firma eller forening.
I er altid velkomne til at henvende jer til os for nærmere informationer.
Kirsten Skovmose og Claus Skovmose